Eventyret fortsætter

Onsdage i ulige uger mellem klokken 17 og 22, et sted på Sofiendalskolen (Orange gang på 1. sal, lokale 4, 5 & 6). Du kan komme og gå i de 4 timer, du behøver ikke være der fra vi åbner til vi lukker.

Det er gratis for medlemmer af Forest Wizards, og det betyder at du kan tage hele familien med GRATIS. For ikke-medlemmer af Forest Wizards, koster det en lille blank guldmønt (10 kr.) per gang. Vi tilbyder også et “Spille Grotten – medlemskort”, der koster 50 kr. Det gælder for hele sæsonen i “Spille Grotten” (½ år). Så hvis du kommer mere end 5 gange på en sæson, ja så er det jo tjent hjem.

Målgruppen: Der er ingen aldersgrænse og vi byder dig velkommen om du så er 12 eller 92 år. Kom alene, med en ven, med hele familien, ja tag bare Bedste med, og skulle du have problemer med at gå, så er der også elevator.

Spille Grotten er der hvor du kan spille bord-rollespil (Pen & Paper), figurspil, brætspil, figurmaling, spille Magic kort (eller lignende TCG) eller bare hygge og nørde!

Hvis du har lyst til at dele din nørdeviden i Spille Grotten (eller i skoven) og stå for et projekt eller tema, så sig endelig til, så vil vi gøre alt for at bakke op om det. Det kunne eksempelvis være “Sminkeskole”, “Lav noget i læder”, ”Lav dit eget latexvåben”, “Mal din første figur”… kun fantasien sætter grænsen.

Medbringelse og indtagelse af øl, spiritus eller lignende medfører øjeblikkelig bortvisning. Begrundelse: Lovkrav da vi er et tilbud for børn & unge under 18 år.

Besøg os på  Facebook