Forest Wizards er en Junior Live Rollespilsforening i Haslev, som har eksisteret siden 2007. Vi er en børne- og ungdomsvenlig forening, der altid er klar til at tage imod nye spillere. Vi mødes i skoven og udspiller vores egen historie eller bliver en del af en andens.

For at være spiller hos os, skal du være fyldt 8 år. og kunne klare dig selv i skoven. Vi har ingen øvre aldersgrænse og har derfor også spillere over 18 år samt hjælpere (NPC’er), der er over 30 år.

Første gang du kommer og spiller rollespil med os er gratis. Du bliver bedt om at udfylde en medlemsblanket, så vi ved hvem, der kommer og er med til at spille – du vælger selv om du melder dig ind i foreningen, eller hellere vil betale for hver gang du kommer. Efter første spilgang, koster det 70 kr. at deltage pr. gang.

Til hver spilgang vil der være varm mad, brød og frugt til spillerne. Du må meget gerne informere om allergener så vi kan tilpasse maden.

Det hænder også at vi tager billeder eller optager video af spillerne,til eget brug,  sig endelig til hvis der skulle være nogen der gerne vil være fritaget for at medvirke.

Du kan også melde dig ind i vores forening, det koster 350 kr. pr. halvår. Du melder dig ind til en spilgang, ved at udfylde vores medlemsblanket.

Som medlemsbonus har du fri adgang til “Spille Grotten” onsdage i ulige uger. Betaler du pr. gang eller er du en medbragt ven, koster det en blank guldmønt (10 kr).

Medlemskab eller engangsbetaling kan overføres til Sparekassen Sjælland konto nr. 6070-4956428, husk at medbringe kvittering i skoven. Du kan også betale med Mobilepay: 40855727 (vores kasserer Jesper Jensen) HUSK at skrive navnet på spilleren i betaler for.

Som alle andre kultur- og fritidsaktiviteter i kommunen kan man også søge tilskud til medlemskab.

Har du spørgsmål om vores forening eller vores rollespil, så skriv til os på info@forest-wizards.dk, Discord eller FaceBook – vi svarer så hurtigt vi kan.